Alt i parken er bygget og bliver vedligeholdt af vores frivillige medlemmer.
Vi får rigtig mange rosende ord fra jer, om vores arbejde og det er vi meget taknemmelige over. Her til vinter skal vi i gang med den næste etape i modelparken, så vi kan give jer en endnu bedre og større oplevelse i parken.
Men vi mangler frivillige medlemmer. Som frivillige aktivet medlem i parken har du mulighed for at sætte dit aftryk og gøre parken til den oplevelse som vi alle drømmer om.
Uden dig kommer vi ikke videre.
Kræver det noget? Nej. Vi er frivillige med meget forskellige baggrunde. Og der er plads til alle og vores forskelligheder. Du behøver ikke at være faglært eller brænde for jernbanen, for os er det lysten der skal være din drivkraft. Som medlem i parken får man et fantastisk fællesskab, adgang til alle vores værksteder og der tilhørende værktøj og maskiner, vi skaffer de materialer der skal bruge i parken.
Vil du gerne passe parken og planterne, er du født med grønne fingere? vil du gerne bygge på den nye etape? vil du gerne køre med et damplokomotiv? Vi mangler hænder alle steder! Vi mangler til byggeholdet, haveholdet, Toggruppen og kiosken, ja, man kan faktisk komme til at lave lige det man har lyst til. På vores køredage har vi gæster på besøg og vi passer parken, vi har frivillige i vores kiosk og billetsalg, vi har rundvisninger og lokomotivførere på togene.
Som frivilligt medlem skal man engang om året betale et kontingent, så vi kan fortsætte med at være en forening, det hjælper os også til at kunne søge fonde, hvis vi har flere medlemmer!
Lyder det som noget for dig. Så tag en snak med os i parken eller udfyld vores medlemsformular på hjemmesiden: https://www.modelparken.dk/bliv-frivillig
Vi glæder os til at se dig på holdet!
Comments